HIT – holdet

Hyggelig, Individuel Tegneundervisning

2,5 time, som starter med et oplæg om tegneteknik.

Vi kommer bl.a ind på emner som komposition, beskæring, skitsering, croquis, anatomi, dybde, perspektiv, en masse tips og tricks og meget mere.
Herefter er der fri tegning med individuel feedback på tegninger, som du måske har lavet hjemmefra, ideer til illustrationer eller malerier og øvelser til de som ønsker det.
Hvis  du har ønsker eller noget specifikt du gerne vil lære at tegne – så hitter vi ud af det.
Kom og vær med vores nye tegnehold – Det bliver et HIT.

Hvornår foregår kurset?
8 torsdage kl. 19.00-21.30  i ulige uger – vi starter i uge 33

Torsdag den 17. august kl. 19-21.30 starter holdet og fortsætter derefter:
– Torsdag den 31. august kl. 19-21.30
– Torsdag den 14. september kl. 19-21.30
– Torsdag den 28. september kl. 19-21.30
– Torsdag den 12. oktober kl. 19-21.30
– Torsdag den 26. oktober kl. 19-21.30
– Torsdag den 9. november kl. 19-21.30
– Torsdag den 23. november kl. 19-21.30

Undervisningen på dette hold bliver lidt mere løs –  forstået på den måde, at du kan ønske emner der kan tages op i undervisningen, og du kan medtage eget projekt, som du gerne vil have sparring på. Camilla Fougner står til rådighed og har fra gang til gang forberedt et emne hun underviser i, for derefter at slippe dig løs med dit eget projekt. – Kurset henvender sig til alle tegneglade sjæle over 14 år, så her er også alletiders mulighed for en hyggelig oplevelse sammen med teenageren.

Kurset er inkl. kaffe, the og kage.

Tilmeld dig resten af forløbet på en gang og spar penge

Hvis du ved at du kan og vil komme alle gangene der er tilbage i forløbet kan du tilmelde dig her og spare lidt penge. Hvis du benytter denne mulighed så får du hver tegneaften for kun kr. 150 pr. gang og sparer altså kr. 50 pr. tegneaften.

Tilmelding:

 

Ja tak, Jeg vil gerne tilmeldes resten af forløbet

Drop-in til tegneaftnerne, et helt nyt koncept i Kunsthuset Løvens Hule

Vi ved godt at det for nogen kan være uoverskueligt og svært at tilmelde sig og afsætte 8 torsdag aftener i efteråret – derfor har vi etableret dette helt nye koncept omkring dette tegneaften forløb. I al sin enkelthed har du nu mulighed for bare at droppe ind de gange du har tid, lyst og mulighed

Tilmeld dig som ‘løsgænger’ på drop-in basis
Når du er tilmeldt som løsgænger putter vi din mailadresse på en mailliste og skriver til dig ugen før hver kursusdag. I den mail informerer vi om ugens emne på kurset, og du kan beslutte om du vil dukke op eller ej. Tilmelding som løsgænger sker fra gang til gang via denne mail, så du behøver ikke at beslutte allerede nu hvilke datoer du har lyst og tid til at dukke op.

Som løsgænger betaler du pr. gang du er her – det koster kr. 200 og pengene afregnes her på dagen, du kan betale med kontanter, MobilePay eller kort.