…. Nu trænger jeg til at komme på arbejde, jeg savner hulen 😝

Jeg havde glædet mig som et lille barn til juleaften. Familien skulle på vores første ferie i udlandet sammen…. Det blev slet ikke den ferie vi havde glædet os til, så vi må se frem imod den næste mulighed.

Vi landede i Malaga lufthavn kl 9.30 fredag den 23. Juni – Skt Hans aften. Fulde af forventning og glæde drog vi afsted mod næste uges hjem. Vi fik nøglen og huset overdraget, poolen lå få meter fra vores terrasse, det var 35 grader varmt og udsigt til en uge med sol, sommer og pool leg. Vi var glade og gjorde det sidste klar til Min brors 50 år fødselsdag lørdag – det var den vi også var kommet for at fejre, han bor i Malaga.

Fødselsdagen forløb fint og det var hyggelig fest med blandede nationaliteter og fødselsdags sang på dansk. Vi havde sågar forberedt et show for min bror, som vi fik meget ros for – det var en god dag. Kun det lille faktum at min mor på 84 ikke kunne spise noget uden det kom op igen bekymrede os lidt.

Efte festen drog vi til vores feriested for at nyde resten af ugen ved poolen uden at lave ret meget andet…. Sådan skulle det ikke gå….

Mandag bliver min mors situation væsentligt forværret og hun må en tur på hospitalet, hun har ikke kunne holde hverken vådt eller tørt i sig siden fredagen. Min bror og hans kone (der er sygeplejerske) er med hende, så vi er i konstant kontakt, aftenen ender med at de på min mors ønske tager hende med hjem til dem, hvor min svigerinde plejer hende efter bedste evne.

Tirsdag aften hospital igen – min mors puls er nærmest ikke til stede og min svigerinde kæmper en kamp for at få lagt et drop på hende – det må hun opgive og turen går til hospitalet igen. Jeg ankommer til hospitalet og er med til diverse undersøgelser. Dagen og aftenen går med alt mulig fra scanning, til blodprøver og til sidst indlæggelse på en overvågning hvor der skal væske i hende hurtigst muligt.

De finder heldigvis ud af hvad årsagen er – en galdesten har placeret sig i tarmene og ud skal den NU …. Operation …. På min 84 år gamle mor …. Nervøsitet….

Operationen forløber fint og klokken 20.30 onsdag aften køres hun til en alm. Hospitalsstue og skal komme sig – der ligger hun endnu, og jeg er nået hjem til Danmark, udmattet, træt, ked af det og klar over min mor er her på lånt tid….

Hun har haft et godt liv, og det lader til at hun kan komme hjem og fortsætte det lidt endnu…

Her i sommerferien bruger jeg som regel en del tid på refleksion – det gør jeg også i år – har jeg besøgt hende nok? Det skal i hvert fald med i mine overvejelser for den kommende tid.

Mit liv er ikke opdelt i arbejde og privat liv, det flyder ligesom lidt mere sammen, og det har jeg det faktisk rigtig godt med. Jeg er Lise Højer billedkunstner både privat og i mit arbejde. Det hiver i mig nu at få en blyant eller en pensel i hånden – det nemlig sådan jeg bedst kan bruge de følelser der hober sig op. Jeg vil rigtig gerne male min mors livsportræt, hun er sådan en stærk kvinde,et super godt forbillede og så har hun det meste af sit liv lignet en filmstjerne. Hun er afgjort en jeg er stolt af at træde i fodsporene på, og kan jeg leve mit liv ligeså overskudsagtigt som hun, så er jeg godt tilfreds.

Så på torsdag finder jeg penslerne og malingen frem og går igang med min mors livsportræt ….. Det passer så perfekt med nogle ideer jeg har til min næste serie af malerier ❤️

Følg med via Facebook