IMG_2256

Jeg er flyttet tilbage til Køge efter at have været udenbys i mange år. Jeg glædede mig vildt og inderligt til at flytte tilbage til min barndomsby – jeg elsker Køge, og efter at have boet i byen igen i knap et års tid, har jeg besluttet mig for at trække mit atelier med mig.

Gennem de seneste år har jeg opbygget en forretning omkring billedkunst, hvor jeg sælger egne værker og underviser i både male- og tegneteknikker. I Roskilde, hvor jeg har mit atelier i dag, er der en del tilbud til udøvende kunstnere om værkstedspladser i fællesskaber og mulighed for leje af lokaler til undervisning. Til min store overraskelse har jeg ikke kunne finde noget tilsvarende i Køge – en by hvor der ellers er rigtig god fokus på kunst og kultur.

Det ønsker jeg derfor at lave om på, og jeg har fundet nogle super dejlige lokaler beliggende på Gl. Lellinge Gård. I super skønne natur omgivelser har jeg lejet et lokale til mit atelier – der er muligheder i det lokale, og det er til det projekt jeg har behov for midler.

Lokalet skal kunne benyttes af andre der ligesom jeg brænder for kunsten. Dig der har svært ved at finde plads til staffeli og maling i hjemmet, dig der er udøvende kunstner men mangler et værksted og et fællesskab, dig der ønsker at udvide det sociale netværk indenfor kunst og dig der bare gerne vil have lidt ekstra inspiration til din egen kunst. Stedet skal fast holde åbent den første weekend i måneden så lokalbefolkning og andet publikum kan komme forbi og få en kunst-oplevelse.

I forlængelse af det lokale jeg har lejet ligger et gammelt loftsrum/lager der trænger til en kærlig hånd. Det er helt råt og mangler vinduer, gipsplader på vægge og i loftet, rockwool hænger ned og så selvfølgelig en ordentlig gang maling. Herefter vil jeg gerne indrette det til værksteder for udøvende kunstnere, så fællesskabet sammen kan promovere kunsten og invitere publikum op til oplevelser (udstillinger, foredrag, kurser, teambuilding og meget andet)

Placeringen på Gl. Lellinge Gaard er perfekt da omgivelserne indbyder til kunst og med udsigt til virkelig mange besøgende i nabolaget grundet Vikingeborgen som ligger få hundrede meter fra atelieret. Her kan lokalbefolkningen nyde naturen og kunsten sammen, og den kulturelle synergi der kan være mellem et kunstnerværksted i en historisk bygning samt en Vikingeborg der forventes at tiltrække omkring 30.000 besøg om året skal bestemt ikke negliceres.

Jeg har fået godkendt mit projekt på Gl. Lellingegård hos Booomerang som et crowd-funding projekt og derfor går jeg nu ud og håber at så mange som muligt vil støtte mit projekt og min ide i lokalområdet. Hvis jeg kan nå at indsamle kr. 50.000 inden de næste 50 dage får jeg pengene udbetalt – når jeg det ikke får de personer der har støttet deres penge igen. Jeg kvitterer med forskellige incitamenter til dem der støtter, og håber at du vil bruge lidt tid til at læse projektet igennem og støtte også bare med et mindre beløb – mange bække små

På forhånd tak for din tid

KLIK PÅ BILLEDET OG LÆS OM PROJEKTET LØVENS HULEKunst i virksomheden