Jeg får så tit spørgsmålet – hvor og hvordan sælger du din kunst??

Det er ikke et simpelt spørgsmål som jeg kan svare på bare sådan, men jeg kan give en masse fif og tricks og gode råd og så kan jeg dele, hvad jeg selv har gjort, og hvad jeg hele tiden gør. Vigtigst er nok at du ikke tror at dine værker sælger sig selv – det gør de ikke, der skal arbejdes for sagen og af den ting jeg nævner her i min blog kan de sjældent stå alene men skal betragtes som en række ting du kan gøre for at fremme dit salg.

Jeg startede mit eventyr for godt og vel 6 år siden. I starten slæbte jeg malerier rundt fra Herodes til Pilatus for at få dem ud og arbejde for mig. Jeg solgte sjældent noget og knokleriet var stort i forhold til det umiddelbare resultat – SALG ….. som jo var målet…… Men sådan startede jeg med at så frø, så mange steder jeg orkede og så mange steder jeg kunne få foden indenfor. Starter du sådanne steder, så forvent ikke salg, for psykologien arbejder imod dig. Folk der sidder i en tandlæge stol eller på venteværelset hos lægen har ikke fokus på hvad der mangler hjemme på væggen eller bordet i huset …. men de kigger helt sikkert på dit værk og husker måske dit navn – hvis de vel og mærke kan læse det!!

Hvorfor så bruge al den energi der?

Fordi hvis du er i en fase hvor du vil til at sætte gang i dit salg og ikke rigtig har nogen erfaring eller ide om hvor – så er disse steder gratis, og din kunst giver dig synlighed når det hænger/står ude frem for at de befinder sig i dit hjem – hvor mange mennesker ser dem hjemme hos dig selv?

Når du nu bruger al den energi på at hænge dine billeder ud rundt omkring så skal du også have en online profil/base hvor dine potentielle kunder nemt kan finde dig. Den base kan være en Facebook profil, en hjemmeside, en Instagram profil, En Pinterest profil, en Youtube profil OSV og allerbedst hvis du kan overskue det – flere af ovennævnte …..

Online er der et kæmpe potentiale for at blive set og hørt – men du bliver ikke set hvis du sætter et foto ind på din Facebook side hver gang du er færdig med et værk …… der skal knokles på gennem lang tid og mange faser …

I dag er markederne helt anderledes end de var for bare ti år siden – de Sociale medier har taget nettet med storm og de er GULD for dig som kunstner. Det er en stor Markedsførings-legeplads og jeg kan slet ikke forstå jeg til stadighed møder kunstnere der ikke vil være på Facebook fordi det er en tidsrøver ….. eller svært at finde ud af …..

Min egen online profil består af en Facebook profil (min private), en facebook side, en Pinterest profil, en Instagram profil og sidst men absolut ikke mindst en hjemmeside – derudover har jeg et nyhedsbrev og en blog hvor folk kan følge med i min gøren og laden Jeg er ikke lige god til at benytte alle delene, skal lige siges. Og jeg vil ikke anbefale at du starter med at åbne op for dem alle – for det er en al for stor mundfuld at holde ved lige i starten.

Facebook er for mig den allerstørste afsætningskanal – her skabes kontakten og selve salget finder som regel sted  IRL (in real life)

Rigtig mange virksomheder har kunstforeninger tilknyttet – de er interessante fordi de garanterer køb for et fast beløb når du hænger op hos dem. Det er dog forholdsvist svært at få foden indenfor, da der er virkelig mange om budet, så frem med fantasien og tænk i alternative baner for at kontakte dem ….

Jeg benytter mig også af etablerede messer, markeder og andre events hvor jeg ser en ide i at købe mig en plads, hvor jeg kan promoverer min kunst. Det koster en del penge og jeg ved på forhånd at jeg næppe sælger på stedet hvad standpladsen koster – men det er heller ikke det der er relevant for mig. Det relevante er hvor mange jeg kan få på min nyhedsbrevsliste og få udleveret et visitkort eller en flyer til ….. Jeg ’sår frø til senere høst’ hver gang jeg gør noget 😉 Vigtigt ved disse messer er at det er også benhårdt arbejde, jeg sidder måske dårligt ned i 3 dage smiler, er på og byder alle jeg kan velkommen …. det er hårdt men hvem vil du helst selv handle med hende der er på og smilende eller hende der sidder og kigger på sin telefon og ikke er til at komme i kontakt med??

De store kunstmesser er dyre – men de er også virkelig vel besøgte af det publikum du gerne vil i kontakt med. Flere af de store messer har en præ-kvalifikation af deres deltagere og det betyder for dig at du ikke kommer derind for tidligt i din kunstkarriere.

Slutteligt er der gallerier – de er benhårde (de store af dem) for de har en helt klar holdning til hvad de vil sælge og hvad de kan bruge. Gallerierne arbejder som oftest på kommission og snupper op mod 50% af billedets værdi når det sælges. Mange jeg møder tænker umiddelbart at det er frækt eller dyrt – men helt ærligt, de gør et kæmpe stykke af ovennævnte arbejde for dig, så du kan koncentrere dig om det du helst vil – nemlig producere skønne ting 😉

Jeg besøgte Midtjyllands Kunstcenter i sidste uge og de opkøber kunst fra udvalgte kunstnere som de sælger videre – det er et meget interessant koncept og mit mål er at blive optaget i deres portefølje når jeg er helt klar til det.

Afslutningsvis vil jeg sige at der er en lang vej fra den første udstilling til du omsætter så meget at du kan leve af det – men med en målrettet indsats er det absolut muligt, jeg har jo selv gjort det 😉

Jeg deler af min erfaring i et forum der hedder Artists-Toolbox. Det er et Forum jeg opbygger i samarbejde med min veninde og kunstnerkollega Anitta Jonas. Vi har startet det fordi vi selv begge to har stået, der hvor du står og følt det hele vildt uoverskueligt. I dag lever vi begge af vores kunst jeg selv sælger rigtig godt af mine malerier og mine kurser her i landet, Anitta har haft stor succes i udlandet.

Er du blevet nysgerrig og vil du vide mere – eller endnu bedre være en del af Artists-Toolbox. Det koster kun kr. 99 pr måned at være med og for det får du adgang til en masse sparring, vidensdeling og ikke mindst “kolleger i samme båd”

Læs mere om Artists-Toolbox lige her