Endnu et af de der bump på vejen er netop passeret ….

Gennem et lille års tid har jeg arbejdet sammen med Ejby Skole omkring nogle forskellige kunstprojekter. Det helt store projekt var planlagt at skulle gå igang umiddelbart efter sommerferien i år – på tværs af alle sporene på skolen skulle vi lave et kunstprojekt omhandlende skolens værdier der skulle udformes som forskellige tolkninger alt efter klassetrin.

Vi har brugt virkelig mange timer og og skolen og kommunen ville gerne have det under Statens Kunstfond der støtter den slags projekter via et koncept de kalder huskunstner. Men for at søge midlerne skulle projektet først være klar – det kræver virkelig seriøst meget planlægning og en del tanker er udvekslet mellem os og skolen. Vi er løbende i dialog med Statens Kunstfond for at sikre at vi opfylder kravene i ansøgningen, det betød også at vores oprindelig plan med kunsten måtte gradbøjes for at passe ind i ansøgningsprocessen og huskunstnerkonceptet der af ukendte årsager IKKE må omhandle udsmykning af skolen – men afsted sendes den.

Vi afventer spændt og i går kom så svaret:

Den/de valgte huskunstnere opfylder ikke udvalgets kriterier i forhold til kunstnerisk niveau og virke….

BUM

Så sidder man der som kunstner med en ganske god forretning omkring sig og tænker: WTF??

Nuvel jeg er ganske bevidst og har respekt omkring at får skal skilles fra bukke i visse sammenhænge. Men kunne man evt. lige godkende en kunstner FØR der bruges oceaner af tid på at planlægge og ansøge om et helt projekt…… eller lige give en heads up i processen som vi har brugt virkelig lang tid på….. det er lidt frustrerende og måske burde Statens kunstfond stå lidt tidligere op og få kigget lidt på deres processer …. personligt tror jeg det omhandler min manglende deltagelse i diverse censorerede udstillinger og manglende uddannelse fra kunstakademi eller deslige … men det kunne de jo bare stå ved og nævne i deres materiale ….

Min egen største frustration handler nok mest om, at jeg nu står med en udmelding overfor min kunde om at jeg ikke er dygtig nok – det er ret ufedt for jeg står faktisk 100% inde for min tekniske formåen og ikke mindst – i  dette tilfælde hvor vi skal igang med et projekt sammen med virkelig mange børn – mine pædagogiske evner …. Heldigvis er skolen og jeg enige om, at vi fortsætter projektet og vil forsøge at finde midlerne via private sponsorater fra lokale virksomheder. Efter den udmelding fra skolen kunne jeg ånde lettet op og pakke min skuffelse lidt væk og anskue svaret med lidt andre øjne. Skolen udtalte faktisk at de fornemmede en vis portion kunstsnobberi …. det kan man vel ikke fortænke dem i, men dejligt for mig at de har den holdning.

Jeg har brugt et døgns tid på at læse om “det officielle” kunstdanmark og følge en række tråde om emnet i forskellige fora og er egentlig en lille smule rystet. Jeg har hele tiden vist at min branche er delt i to lejre – akademikerne og de autodidakte, og jeg tilhører selv sidstnævnte, og det er jeg faktisk ret stolt af for jeg har valgt at skulle leve af min passion.

Der findes et forbund for billedkunstnere i Danmark – her kan jeg ikke blive optaget, da jeg ikke har en adgangsgivende uddannelse eller samlet point via censorerede udstillinger. Jeg har med vilje hele tiden gået uden om disse ‘prøver’ da jeg ikke helt kan følge kriterierne, og jeg synes de værker som oftest går gennem censorerne ikke er særlig imponerende mildest talt til tider lidt pinlige, hvis de skal repræsentere niveauet for dansk kunst – men det er jo min personlige holdning. Jeg får kritik af min kunst fra den “etablerede” kunstscene fordi den er ‘mainstream’, ‘dekoration’, ‘ikke revolutionerende’ osv. Men hvorfor i alverden skal kunst ALTID diskuteres til hudløshed med psykoanalyser omkring sindstilstande?? – hvornår må det bare være æstetisk og smukt og velfungerende?? Nå nej så bliver det jo mainstream dekoration som alle danskere kan forholde sig til og så er det ikke kunst???

Disse adgangsgivende censorerede udstillinger er det man i branchen kalder ikke-kommercielle udstillinger og du skal have samlet 10 point altså igennem 10 for at blive optaget i BKF (Billedkunstnernes forbund) . Her bliver jeg nødt til at sige ….. jeg har brugt virkelig mange timer på at udvikle mine kunstneriske evner og tekniker og gør det til stadighed. Jeg har som iværksætter/virksomhedsejer med en dyb passion for at male ikke råd til at bruge min kostbare tid på ikke-kommercielle udstillinger, jeg skal jo gerne leve af det jeg går og laver, mine børn skal have mad på bordet hver dag og at slippe gennem den censur er jo absolut ingen garanti for at min kunst kan sælges, og jeg dermed kan leve af det jeg går og laver – tværtimod tænker jeg faktisk. Men så kan jeg selvfølgelig få adgang til fondsmidlerne ….. og leve at statskassens støtte af mærkværdige projekter ….. hmmmm

Det er et valg jeg har gjort, og det er derfor jeg siger man skal være vågen, for det valg gjorde jeg meget tidligt i min iværksætterfase, før jeg havde brugt kræfter på at sætte mig ind i disse regler og udfordringer. Jeg havde en anmodning om, at jeg nok er lidt for kommercielt tænkende til nogensinde at blive “rigtig kunstner”, og det er jeg faktisk meget bevidst omkring. Jeg fortryder ikke mit valg på nogen måde, for jeg kommer aldrig til at søge censorernes anerkendelse af min kunst – jeg elsker det jeg laver, mine kunder er mine censorer og de er foreløbig godt tilfredse. Så kan det etablerede kunstdanmark for min skyld godt kalde min kunst lige det de vil, for mig er det en kunst at mestre de tekniker jeg gør – og det er jeg stolt af at jeg kan, og så kan jeg faktisk føje endnu en kunstart til mit kunst CV – nemlig SALG ….

Nu udsprang mit blog indlæg i dag af det projekt jeg skal igang med på Ejby Skole og her gad jeg da ærlig talt godt finde et match i den etablerede kunstnerverden, der kan håndtere et projekt på tværs af ca. 900 børn og en forholdsvis stor lærerstab. Det er fint at børnene skal møde kunsten og at kunstneren skal tænke de kreative processer og lade børnene prøve kræfter med udførslen  –  nu har jeg lang erfaring med at undervise børn og ved hvad er OGSÅ foregår når de møder kunsten og bøtterne med malingen, og jeg kan godt garantere for at den største udfordring bliver nok at inkluderer dem alle – for lige at bruge et moderne ord fra Folkeskolen….. der er kunstnerisk formåen nok forholdvist sekundært, hvis projektet skal blive en succes 😉

Så konklusionen er nok, at jeg skulle have været mere vågen og så skulle midlerne til projektet slet ikke have været forsøgt under huskunsterordningen – omvendt er huskunstnerordningen vel netop for at kunstnere kan komme ud på f.eks. Folkeskolerne og lade børnene møde kunsten?? Men det er og bliver på børnenes vilkår sådanne steder og her bør huskunstnerordningen til tider nok revurdere hvordan reglerne er strikket sammen så de afspejler virkelighedens muligheder.

Jeg har heldigvis godt igang i min kunstneriske kursusvirksomhed og feed back fra mine kunder der fejler heldigvis heller ikke noget. Jeg elsker at undervise både børn og voksne, og hvis du tør komme til en IKKE-anerkendt kunstner og prøve kræfter med male- eller tegnetekniker så tøv ikke med at tilmelde dig – jeg har sendt mange glade kursister afsted herfra 😉 og når vi nu snakker papir på sin kunnen – så er jeg certificeret underviser i Powertex som er et fantastisk malemedie der skal udforskes og leges med så den etablerede kunstverden slet ikke kan følge med 😉 Kom og leg med mig her kan alle være med

Se alle kurserne i Kunsthuset Løvens Hule her