Portrættegning lisehojer.comPortrættegninger

Portrættegning har interesseret mig i mange år. Jeg har tegnet lige så længe jeg kan huske, og mange blyanter og farveblyanter er slidt op gennem tiderne. Da jeg var omkring 15 år begyndte jeg for alvor at tegne portrættegning. Jeg tænkte, at hvis jeg kunne tegne et ansigt der lignede et foto, så kunne jeg tegne hvad som helst …

Mange mange portrættegninger er det blevet til, og du kan se nogle af dem her i mit galleri.

Jeg tegner efter foto, så hvis du har et godt foto af dig selv, din mor, dit barn eller måske din hund så send det til mig, jeg vil meget gerne lave en unik og fin personlig portrættegning til dig. Hvis du ønsker flere personer på samme tegning behøver fotografierne ikke nødvendigvis være taget af personerne sammen, jeg kan tegne dem sammen ud fra to foto.

En portrættegning er en virkelig god og unik gave idé til ham eller hende der har alt.

 

Priser portrættegning

kr. 750,00 pr. ansigt i str. A3 (tillæg for baggrund, fuld figur eller større tegninger)

kr. 750,00 pr. dyr (kæledyr kan jeg også sagtens tegne 😉

Det færdige resultat afhænger af kvaliteten af det foto du sender til mig. Jeg har brug for høj opløsning så jeg kan gå tæt på detaljerne på personen. Du kan evt. selv teste på din telefon (hvis det er der du har fotoet) prøv at trække fotoet ud og se om du tydeligt kan se detaljerne i f.eks. øjnene. Jeg vil gerne tegne efter foto der ikke er så gode i opløsning, du skal blot være opmærksom på at så forsvinder min garanti for at tegningen kommer til at ligne 100% samt at udtrykket i tegningen godt kan ende lidt udvisket.

Når du bestiller en portrættegning opkræver jeg 50% af tegningens pris ved bestilling og resten forfalder når tegningen er færdig og godkendt af dig. Den betaling der forfalder ved bestilling dækker tegnepapir, blyant, viskelæder, print af motiv der skal tegnes, evt. tid i Photoshop på at dyrke detaljer, korrespondance med dig og skitsning. Skulle tegningen mod forventning ikke falde i din smag betales de 50% ikke retur, til gengæld skal du så heller ikke betale resterende 50% af tegningens pris.

Jeg tegner udelukkende på lækkert kvalitetspapir og fikserer tegningen når det færdige resultat er godkendt.

Ring til mig på 2099 0317 eller skriv til mig her og få et uforpligtende tilbud

 

 

 

Tegnekursus – du kan også selv lære det

Jeg underviser også i tegneteknikker og portrættegning. At tegne handler meget om at se lys og skygge, og jeg vil påstå at alle der har lyst kan lære det. De fleste af os har bare aldrig lært de grundlæggende teknikker som kan udvikle tegneriet.

Det underviser jeg i, og det gør jeg i mit atelier hos Kunst og Kaffe i Roskilde
Du kan læse mere om mine tegnekurser her

 

Jeg har også indgået et samarbejde med CreateArt i Slangerup – her underviser jeg også i tegneteknikker, og hvem ved om der kommer mere til hen ad vejen?

Læs mere om CreateArt her