Tegnekurser for begyndere   – Alle kan lære det

Via mine tegnekurser for begyndere har jeg en mission om at lære så mange der har lyst at tegne  …. det er ikke spor farligt, og jeg har en stålfast tro på at alle der vil kan lære det.

At tegne er et håndværk ligesom så meget andet, så lidt teknikker, de rigtige materialer og redskaber og så lige en hel masse træning ….Vupti – så kan du også lære det…

Det er lysten der driver værket, og det er virkelig hyggeligt at sætte sig ude i naturen med papir og blyant og bare lade tiden stå stille, mens en tegning opstår – eller sidde overfor et smukt ansigt og et hvidt stykke papir og så bare lade blyanten arbejde til et fantastisk resultat opstår. Det giver en enorm følelse af selvtilfredshed og så lige en snert af stolthed….. at tegne sammen med andre er også en oplevelse værd, det giver et helt særligt men sundt skub til dit konkurrence-gen, og dermed får du lidt mere ud af undervisningen.

Jeg sætter en ære i at kurserne skal være for alle der har lyst. Selvfølgelig er der nogen som tegner bedre end andre, sådan er det jo indenfor alting, men det vigtige er lysten der ikke må kvæles uanset om du er barn eller voksen.

Mange børn vil rigtig gerne lære at tegne, men der er desværre ikke så mange billedkunstlærere i Folkeskolen som kan, og det gør det svært at holde motivationen oppe hos børnene. Når de så kommer hos mig som voksne kan jeg næsten gætte alderen hvor motivationen forsvandt bare ved at se deres tegninger.

Jeg har valgt at dele mine tegnekurser for begyndere op i moduler. Modul 1 og 2 kan du sagtens deltage i selvom du ikke har tegnet siden du var omkring 10 år – modul 3 kræver enten modul 2 først eller kendskab til teknikker omkring skygger, brug af blyanter med videre. Du er altid meget velkommen til at kontakte mig på tlf. 2099 0317

Du kan deltage i kurserne når du er over 14 år – er du yngre henviser jeg til mine tegnekurser for børn

Tegnekurserne foregår i hyggelige omgivelser i Kunsthuset Løvens Hule, Gl. Lellingegård, Bakkeledet 9, 4600 Køge
(2 min. fra afkørsel 33 Lellinge på motorvejen)

Vælg hvilke modul du ønsker at deltage på og hvornår 😉

Tegnekursus Modul 1

Her arbejder vi med helt basale tegneteknikker. Vi tegner lidt objekttegning (efter ting i rummet), og jeg har et par opgaver som jeg ved skubber dig i den rigtige retning.

Tegnekursus Modul 2

På modul 2 er der blot en enkelt men lidt krævende opgave der skal løses som giver dig færdigheder til at smutte videre på portrætkurset (modul 3). Her på modul 2 tegner vi efter et udvalgt foto med gitterlinier som metode. Gitterlinier er ikke for alle men for de fleste giver det en rigtig god støtte til at få perspektiv og proportioner helt rigtige.

Tegnekursus Modul 3

Her tegner vi et portræt og modulet strækker sig over 4 timer. Vi bruger igen gitterlinierne, er du en af dem der har erfaret at gitterlinier ikke er for dig, så har jeg andre metoder i ærmet. Kom til en dejlig tegnedag og få en masse guide til en succesoplevelse med portrættet

Tegne-hygge-aftner

Synes du også det er vanvittig hyggeligt at mødes med andre omkring dine kreativiteter? Så er tegne-hygge-aftner måske noget for dig. 

Den sidste torsdag i måneden startende 24. november 2016 kan du kommer op i Løvens Hule og hyggetegne sammen med andre. Det koster kr. 59 at deltage – eller du kan købe et klippekort her til kr. 500 for 10 gange, har du et klippekort i forvejen kan det også bruges til tegneaftner.

Jeg er til stede og svarer gerne på spørgsmål, men som udgangspunkt er der ingen undervisning.

Tilmelding ikke nødvendig du møder bare op på en af følgende datoer kl. 18.30 – 21.30
(OBS – hvis der ikke er dukket nogen op kl. 18.45 lukker jeg ned og smutter hjem, så giv mig lige et praj hvis du kommer men bliver forsinket 😉
25. maj 2017 (kr. Himmelfart)
31. august 2017
28. september 2017
26. oktober 2017
30. november 2017