Det var den ferie ….

Det var den ferie ….

…. Nu trænger jeg til at komme på arbejde, jeg savner hulen 😝

Jeg havde glædet mig som et lille barn til juleaften. Familien skulle på vores første ferie i udlandet sammen…. Det blev slet ikke den ferie vi havde glædet os til, så vi må se frem imod den næste mulighed.

Vi landede i Malaga lufthavn kl 9.30 fredag den 23. Juni – Skt Hans aften. Fulde af forventning og glæde drog vi afsted mod næste uges hjem. Vi fik nøglen og huset overdraget, poolen lå få meter fra vores terrasse, det var 35 grader varmt og udsigt til en uge med sol, sommer og pool leg. Vi var glade og gjorde det sidste klar til Min brors 50 år fødselsdag lørdag – det var den vi også var kommet for at fejre, han bor i Malaga.

Fødselsdagen forløb fint og det var hyggelig fest med blandede nationaliteter og fødselsdags sang på dansk. Vi havde sågar forberedt et show for min bror, som vi fik meget ros for – det var en god dag. Kun det lille faktum at min mor på 84 ikke kunne spise noget uden det kom op igen bekymrede os lidt.

Efte festen drog vi til vores feriested for at nyde resten af ugen ved poolen uden at lave ret meget andet…. Sådan skulle det ikke gå….

Mandag bliver min mors situation væsentligt forværret og hun må en tur på hospitalet, hun har ikke kunne holde hverken vådt eller tørt i sig siden fredagen. Min bror og hans kone (der er sygeplejerske) er med hende, så vi er i konstant kontakt, aftenen ender med at de på min mors ønske tager hende med hjem til dem, hvor min svigerinde plejer hende efter bedste evne.

Tirsdag aften hospital igen – min mors puls er nærmest ikke til stede og min svigerinde kæmper en kamp for at få lagt et drop på hende – det må hun opgive og turen går til hospitalet igen. Jeg ankommer til hospitalet og er med til diverse undersøgelser. Dagen og aftenen går med alt mulig fra scanning, til blodprøver og til sidst indlæggelse på en overvågning hvor der skal væske i hende hurtigst muligt.

De finder heldigvis ud af hvad årsagen er – en galdesten har placeret sig i tarmene og ud skal den NU …. Operation …. På min 84 år gamle mor …. Nervøsitet….

Operationen forløber fint og klokken 20.30 onsdag aften køres hun til en alm. Hospitalsstue og skal komme sig – der ligger hun endnu, og jeg er nået hjem til Danmark, udmattet, træt, ked af det og klar over min mor er her på lånt tid….

Hun har haft et godt liv, og det lader til at hun kan komme hjem og fortsætte det lidt endnu…

Her i sommerferien bruger jeg som regel en del tid på refleksion – det gør jeg også i år – har jeg besøgt hende nok? Det skal i hvert fald med i mine overvejelser for den kommende tid.

Mit liv er ikke opdelt i arbejde og privat liv, det flyder ligesom lidt mere sammen, og det har jeg det faktisk rigtig godt med. Jeg er Lise Højer billedkunstner både privat og i mit arbejde. Det hiver i mig nu at få en blyant eller en pensel i hånden – det nemlig sådan jeg bedst kan bruge de følelser der hober sig op. Jeg vil rigtig gerne male min mors livsportræt, hun er sådan en stærk kvinde,et super godt forbillede og så har hun det meste af sit liv lignet en filmstjerne. Hun er afgjort en jeg er stolt af at træde i fodsporene på, og kan jeg leve mit liv ligeså overskudsagtigt som hun, så er jeg godt tilfreds.

Så på torsdag finder jeg penslerne og malingen frem og går igang med min mors livsportræt ….. Det passer så perfekt med nogle ideer jeg har til min næste serie af malerier ❤️

Følg med via Facebook

 

Hvorfor har vi så travlt altid?

Hvorfor har vi så travlt altid?

Vi skal da holde op med altid at have så travlt – også mig. Det er som om det er trendy at sige man har travlt ….. hvorfor er det blevet sådan?

Mine egne unger glæder sig heeeelt vildt til at vi samlet som familie skal afsted for første gang i MEGET lang tid til Spanien. Vi skal være sammen og hygge os og slappe af og vi glææææder os. Vi skal trække stikket, vi trænger til det, og det bliver helt vildt godt. Vi har simpelthen for travlt i hverdagen, og det var egentlig ikke derfor jeg startede min kunstforretning i sin tid, det var faktisk netop for at give mig selv luft i hverdagen til ind imellem at gøre noget andet sammen med mine børn. Det kan jeg så bruge sommerferien til at fundere lidt over 😉

Det er på en eller anden måde blevet rigtig svært at balancere forretningen og privatlivet synes jeg….

Jeg elsker livet som selvstændig, men når jeg underviser rigtig meget om aftenen, så får jeg tæsk af mine børn, der synes jeg aldrig er hjemme. Når jeg skal udstille i weekenderne bliver de kede af at jeg ikke kan være hjemme hos dem, og når vi driver Kunsthuset Løvens Hule betyder det at vi holder åbent nogle gange i weekenderne, så mine arbejdstider har sneget sig lidt meget væk fra hverdagen og meget ind på aftener og weekender. Det er jo et valg som jeg har gjort så det er på ingen måde en klagesang jeg er ude i, men blot en konstatering af, at jeg skal prioritere korrekt og huske lige at stoppe op ind imellem og se på mulighederne – for dem er der nemlig masser af når man er selvstændig.

Men tilbage til trenden om altid at have travlt – HVORFOR er vi sådan? Er man vigtig i samfundet hvis man har travlt? Er det et status symbol at have travlt?

Vi sætter jo os selv i dilemmaet fordi de daglige valg går stærkt og vi skal jo være perfekte. Hvis naboen har travlt så er det nok fordi at sådan bør man leve ik’!? Så hvis naboen der er direktør i en virksomhed kan nå at dyrke ekstremsport, så er det bare så sejt, og sådan skal vi andre da også være – mærk sarkasmen her ….. 😉

Jeg har lige læst på Facebook at en af mine tidligere kolleger og hendes mand har opsagt deres stillinger (gode og indbringende stillinger) for at tage til Thailand på ubestemt tid og de tager deres børn med. SÅDAN! det har jeg virkelig respekt for. Et opgør med den sindsyg travle hverdag, stikket ud og bare nyde livet i en given periode. Fantastisk mod og jeg ønsker dem alt det bedste på den tur. Behovet for at gøre den slags har nok altid været der uanset hvor trendy det er at have travlt, men faktum er at stress fylder helt vildt meget i vores hverdag.

Selv børnene har travlt – det er ikke unormalt for dem at have en telefon i den ene hånd mens de kigger på computer. Tingene SKAL gå stærkt, ellers er det jo kedeligt….. Jeg kender flere børn der har både 3 og 4 fritidsinteesser i løbet af en uge?? Er det en god ide??

Jeg har en udfordring til de travle børn i sommerferien, hvis de kan lide at være kreative. Jeg afholder en maleskole for børn hvor fokus vil være på processen i maleriet, og ikke det færdige resultat. Vi skal ikke masse producere malerier i ugens løb – vi skal fordybe os i max to malerier og gerne kun et så børnene får mulighed for at lære at fordybelse godt kan betale sig fordi resultatet bliver så meget smukkere. De skal lære at det er OK at male henover noget smukt som blev skabt med tidligere penselsstrøg, og de skal lære at slippe kontrollen en smule. Og så skal vi selvfølgelig råhygge med grin, musik, sjov og ballade i en hel uge, og så inviterer vi alle forældre, bedsteforældre, venner og veninder til en fernisering af de måske færdige måske halvfærdige resultater fra ugens løb 😉

Så kom glad med børnene og lad dem få en uge fyldt med gode oplevelser.

Har dit barn travlt i hverdagen og lyst til at være med? – så kan I læse lidt mere og tilmelde lige her

 

 

 

 

 

 

Man skal godt nok være vågen ….

Man skal godt nok være vågen ….

 

Endnu et af de der bump på vejen er netop passeret ….

Gennem et lille års tid har jeg arbejdet sammen med Ejby Skole omkring nogle forskellige kunstprojekter. Det helt store projekt var planlagt at skulle gå igang umiddelbart efter sommerferien i år – på tværs af alle sporene på skolen skulle vi lave et kunstprojekt omhandlende skolens værdier der skulle udformes som forskellige tolkninger alt efter klassetrin.

Vi har brugt virkelig mange timer og og skolen og kommunen ville gerne have det under Statens Kunstfond der støtter den slags projekter via et koncept de kalder huskunstner. Men for at søge midlerne skulle projektet først være klar – det kræver virkelig seriøst meget planlægning og en del tanker er udvekslet mellem os og skolen. Vi er løbende i dialog med Statens Kunstfond for at sikre at vi opfylder kravene i ansøgningen, det betød også at vores oprindelig plan med kunsten måtte gradbøjes for at passe ind i ansøgningsprocessen og huskunstnerkonceptet der af ukendte årsager IKKE må omhandle udsmykning af skolen – men afsted sendes den.

Vi afventer spændt og i går kom så svaret:

Den/de valgte huskunstnere opfylder ikke udvalgets kriterier i forhold til kunstnerisk niveau og virke….

BUM

Så sidder man der som kunstner med en ganske god forretning omkring sig og tænker: WTF??

Nuvel jeg er ganske bevidst og har respekt omkring at får skal skilles fra bukke i visse sammenhænge. Men kunne man evt. lige godkende en kunstner FØR der bruges oceaner af tid på at planlægge og ansøge om et helt projekt…… eller lige give en heads up i processen som vi har brugt virkelig lang tid på….. det er lidt frustrerende og måske burde Statens kunstfond stå lidt tidligere op og få kigget lidt på deres processer …. personligt tror jeg det omhandler min manglende deltagelse i diverse censorerede udstillinger og manglende uddannelse fra kunstakademi eller deslige … men det kunne de jo bare stå ved og nævne i deres materiale ….

Min egen største frustration handler nok mest om, at jeg nu står med en udmelding overfor min kunde om at jeg ikke er dygtig nok – det er ret ufedt for jeg står faktisk 100% inde for min tekniske formåen og ikke mindst – i  dette tilfælde hvor vi skal igang med et projekt sammen med virkelig mange børn – mine pædagogiske evner …. Heldigvis er skolen og jeg enige om, at vi fortsætter projektet og vil forsøge at finde midlerne via private sponsorater fra lokale virksomheder. Efter den udmelding fra skolen kunne jeg ånde lettet op og pakke min skuffelse lidt væk og anskue svaret med lidt andre øjne. Skolen udtalte faktisk at de fornemmede en vis portion kunstsnobberi …. det kan man vel ikke fortænke dem i, men dejligt for mig at de har den holdning.

Jeg har brugt et døgns tid på at læse om “det officielle” kunstdanmark og følge en række tråde om emnet i forskellige fora og er egentlig en lille smule rystet. Jeg har hele tiden vist at min branche er delt i to lejre – akademikerne og de autodidakte, og jeg tilhører selv sidstnævnte, og det er jeg faktisk ret stolt af for jeg har valgt at skulle leve af min passion.

Der findes et forbund for billedkunstnere i Danmark – her kan jeg ikke blive optaget, da jeg ikke har en adgangsgivende uddannelse eller samlet point via censorerede udstillinger. Jeg har med vilje hele tiden gået uden om disse ‘prøver’ da jeg ikke helt kan følge kriterierne, og jeg synes de værker som oftest går gennem censorerne ikke er særlig imponerende mildest talt til tider lidt pinlige, hvis de skal repræsentere niveauet for dansk kunst – men det er jo min personlige holdning. Jeg får kritik af min kunst fra den “etablerede” kunstscene fordi den er ‘mainstream’, ‘dekoration’, ‘ikke revolutionerende’ osv. Men hvorfor i alverden skal kunst ALTID diskuteres til hudløshed med psykoanalyser omkring sindstilstande?? – hvornår må det bare være æstetisk og smukt og velfungerende?? Nå nej så bliver det jo mainstream dekoration som alle danskere kan forholde sig til og så er det ikke kunst???

Disse adgangsgivende censorerede udstillinger er det man i branchen kalder ikke-kommercielle udstillinger og du skal have samlet 10 point altså igennem 10 for at blive optaget i BKF (Billedkunstnernes forbund) . Her bliver jeg nødt til at sige ….. jeg har brugt virkelig mange timer på at udvikle mine kunstneriske evner og tekniker og gør det til stadighed. Jeg har som iværksætter/virksomhedsejer med en dyb passion for at male ikke råd til at bruge min kostbare tid på ikke-kommercielle udstillinger, jeg skal jo gerne leve af det jeg går og laver, mine børn skal have mad på bordet hver dag og at slippe gennem den censur er jo absolut ingen garanti for at min kunst kan sælges, og jeg dermed kan leve af det jeg går og laver – tværtimod tænker jeg faktisk. Men så kan jeg selvfølgelig få adgang til fondsmidlerne ….. og leve at statskassens støtte af mærkværdige projekter ….. hmmmm

Det er et valg jeg har gjort, og det er derfor jeg siger man skal være vågen, for det valg gjorde jeg meget tidligt i min iværksætterfase, før jeg havde brugt kræfter på at sætte mig ind i disse regler og udfordringer. Jeg havde en anmodning om, at jeg nok er lidt for kommercielt tænkende til nogensinde at blive “rigtig kunstner”, og det er jeg faktisk meget bevidst omkring. Jeg fortryder ikke mit valg på nogen måde, for jeg kommer aldrig til at søge censorernes anerkendelse af min kunst – jeg elsker det jeg laver, mine kunder er mine censorer og de er foreløbig godt tilfredse. Så kan det etablerede kunstdanmark for min skyld godt kalde min kunst lige det de vil, for mig er det en kunst at mestre de tekniker jeg gør – og det er jeg stolt af at jeg kan, og så kan jeg faktisk føje endnu en kunstart til mit kunst CV – nemlig SALG ….

Nu udsprang mit blog indlæg i dag af det projekt jeg skal igang med på Ejby Skole og her gad jeg da ærlig talt godt finde et match i den etablerede kunstnerverden, der kan håndtere et projekt på tværs af ca. 900 børn og en forholdsvis stor lærerstab. Det er fint at børnene skal møde kunsten og at kunstneren skal tænke de kreative processer og lade børnene prøve kræfter med udførslen  –  nu har jeg lang erfaring med at undervise børn og ved hvad er OGSÅ foregår når de møder kunsten og bøtterne med malingen, og jeg kan godt garantere for at den største udfordring bliver nok at inkluderer dem alle – for lige at bruge et moderne ord fra Folkeskolen….. der er kunstnerisk formåen nok forholdvist sekundært, hvis projektet skal blive en succes 😉

Så konklusionen er nok, at jeg skulle have været mere vågen og så skulle midlerne til projektet slet ikke have været forsøgt under huskunsterordningen – omvendt er huskunstnerordningen vel netop for at kunstnere kan komme ud på f.eks. Folkeskolerne og lade børnene møde kunsten?? Men det er og bliver på børnenes vilkår sådanne steder og her bør huskunstnerordningen til tider nok revurdere hvordan reglerne er strikket sammen så de afspejler virkelighedens muligheder.

Jeg har heldigvis godt igang i min kunstneriske kursusvirksomhed og feed back fra mine kunder der fejler heldigvis heller ikke noget. Jeg elsker at undervise både børn og voksne, og hvis du tør komme til en IKKE-anerkendt kunstner og prøve kræfter med male- eller tegnetekniker så tøv ikke med at tilmelde dig – jeg har sendt mange glade kursister afsted herfra 😉 og når vi nu snakker papir på sin kunnen – så er jeg certificeret underviser i Powertex som er et fantastisk malemedie der skal udforskes og leges med så den etablerede kunstverden slet ikke kan følge med 😉 Kom og leg med mig her kan alle være med

Se alle kurserne i Kunsthuset Løvens Hule her

 

Jeg har ikke noget arbejde ….

Jeg har ikke noget arbejde ….

…… jeg har en passion som jeg tilfældigvis lever af!!

Eller er det nu også tilfældigt??

Som barn gik jeg til dans – og jeg elskede det og ytrede mig tit om hvordan jeg gerne ville leve af at danse, når jeg blev stor. Jeg husker tydeligt reaktionen fra de voksne omkring mig: ‘Man kan ikke leve af dans’ …. BUM så blev den drøm dræbt. I gymnasiet mødte jeg billedkunsten for første gang sådan for alvor – og så drømte jeg om at smutte videre på kunstakademiet efter min studentereksamen: ‘Få dig lige en ‘rigtig’ uddannelse først så du har noget at falde tilbage på’ lød de gode råd fra de voksne omkring mig…..

Som sagt så gjort og jeg nåede 13 års målrettet karriere ræs i finansverdenen før jeg fik et kærligt spark og fyret på gråt papir.

Min verden ramlede sammen – jeg var jo mit arbejde, i vores samfund er vi vores arbejde ….. har du lagt mærke til det? Og pludselig havde jeg ingen identitet, jeg var arbejdsløs og det var frygteligt og Guderne skal vide at vores offentlige systemer gjorde hvad de kunne for at knække den smule selvtillid jeg havde tilbage. Jeg ved i dag og nok også dengang at en del af mit store drive kommer fra anerkendelser – jeg stortrives når jeg får ros for min indsats, og jeg fik meget ros for min indsats i finans, så jeg troede at det var mit liv og jeg skulle videre som mellemleder et andet sted. Jeg tog fejl …… der var finanskrise …… og gudskelov for det 😉

Tiden gjorde at jeg fik en mulighed for at reflektere over mit liv – Hvad ville jeg egentlig? Hvad er det der driver mig? Hvorfor gjorde jeg ikke bare noget andet?

I dag er jeg 100% uden tvivl sikker på hvad der driver mig – det er nemlig ikke kun anerkendelsen. Jeg skal have balance mellem arbejdsliv og familieliv, jeg skal have balance mellem at have mange mennesker omkring mig og ro til at fordybe mig, jeg skal have balance mellem at skabe kunstværker og skabe forretning, jeg skal have balance mellem selvudvikling og udvikling af mennesker omkring mig. Kritikere tæt på mig vil måske sige, at jeg jo arbejder helt vildt meget så balancen mellem privatliv og familieliv er lidt udvisket og ja, det nok rigtigt når man ser på det ude fra, men som jeg skrev i min overskrift så har jeg ikke et arbejde – jeg har et liv, ligesom da jeg var i finans er jeg mit arbejde – det er en stor del af min identitet ligesom dit job er en stor del af din identitet, sådan er vi som mennesker i dag er jeg bare bevidst om det 😉

Alle mine balancer skaber jeg bedst ved at være selvstændig, for her har jeg min frihed til at vælge selv. Jeg kunne godt finde mig et job som mellemleder og få udfyldt de fleste af balancerne, men med et job som mellemleder følger også en masse politiske virksomhedsvalg jeg ikke har indflydelse på, og som jeg bare må følge. Med et job følger økonomisk ro som selvstændig er den del af livet lettere turbulent, det konkluderer jeg er prisen for friheden, og den betaler jeg gerne, for jeg savner ikke snakken med min chef om valg af kampe (han sagde ofte: Slip din frustration Lise du skal vælge dine kampe, og den der vinder du alligevel ikke, ordren kommer oppe fra …..SUK )

Når alt det er sagt tror jeg fuldt og fast på at min historie er den helt rigtige for mig. Jeg havde nogle fantastiske og meget lærerige år i finansbranchen, og jeg tror faktisk at de voksne omkring mig i min barndom og ungdom tildels havde ret, når de sagde jeg lige skulle uddannes lidt først – for jeg tror faktisk ikke, jeg kunne have skabt det jeg har idag, uden den viden jeg nåede at få opbygget i det private erhvervsliv.

Jeg prøver at være positiv overfor mine egne børn når de skal til at vælge en vej i deres liv – prøver at lade alle døre være åbne for dem. Men jeg må også indrømme at de ekstremt mange valg unge mennesker har i dag er vildt skræmmende. Jeg prøver at guide dem efter bedste evne, formentlig ligesom mine forældre gjorde for mig da jeg var barn og ung, men kun livet kan fortælle dem hvad der er rigtigt eller ej for dem – det er lidt ligesom med mad, du kan ikke rigtig sige at det ikke er noget for dig før du har prøvet, vel?? Men ingen kan jo nå at prøve alt og så vælge ….

Jeg skal holde et foredrag i Jersie Sognehus om ‘livet som kunstner’ fredag den 28. april kl. 19, har du lyst til at lytte med så koster billetterne kr. 50 og kan købes i Jersie Sognehus (skriv til Bjarne)

Snart skal jeg også udstille på Art Nordic (Nordens Største kunstmesse) og jeg glæder mig helt vildt. Hvis du ønsker fribilletter så send mig din mailadresse så kvitterer jeg med fribilletter. Eller kig forbi Kunsthuset Løvens Hule i påsken hvor jeg går og hygger mig med forskellige kunstværker der skal færdiggøres og leveres eller udstilles 😉

Hvordan sælger man sin kunst?

Hvordan sælger man sin kunst?

Jeg får så tit spørgsmålet – hvor og hvordan sælger du din kunst??

Det er ikke et simpelt spørgsmål som jeg kan svare på bare sådan, men jeg kan give en masse fif og tricks og gode råd og så kan jeg dele, hvad jeg selv har gjort, og hvad jeg hele tiden gør. Vigtigst er nok at du ikke tror at dine værker sælger sig selv – det gør de ikke, der skal arbejdes for sagen og af den ting jeg nævner her i min blog kan de sjældent stå alene men skal betragtes som en række ting du kan gøre for at fremme dit salg.

Jeg startede mit eventyr for godt og vel 6 år siden. I starten slæbte jeg malerier rundt fra Herodes til Pilatus for at få dem ud og arbejde for mig. Jeg solgte sjældent noget og knokleriet var stort i forhold til det umiddelbare resultat – SALG ….. som jo var målet…… Men sådan startede jeg med at så frø, så mange steder jeg orkede og så mange steder jeg kunne få foden indenfor. Starter du sådanne steder, så forvent ikke salg, for psykologien arbejder imod dig. Folk der sidder i en tandlæge stol eller på venteværelset hos lægen har ikke fokus på hvad der mangler hjemme på væggen eller bordet i huset …. men de kigger helt sikkert på dit værk og husker måske dit navn – hvis de vel og mærke kan læse det!!

Hvorfor så bruge al den energi der?

Fordi hvis du er i en fase hvor du vil til at sætte gang i dit salg og ikke rigtig har nogen erfaring eller ide om hvor – så er disse steder gratis, og din kunst giver dig synlighed når det hænger/står ude frem for at de befinder sig i dit hjem – hvor mange mennesker ser dem hjemme hos dig selv?

Når du nu bruger al den energi på at hænge dine billeder ud rundt omkring så skal du også have en online profil/base hvor dine potentielle kunder nemt kan finde dig. Den base kan være en Facebook profil, en hjemmeside, en Instagram profil, En Pinterest profil, en Youtube profil OSV og allerbedst hvis du kan overskue det – flere af ovennævnte …..

Online er der et kæmpe potentiale for at blive set og hørt – men du bliver ikke set hvis du sætter et foto ind på din Facebook side hver gang du er færdig med et værk …… der skal knokles på gennem lang tid og mange faser …

I dag er markederne helt anderledes end de var for bare ti år siden – de Sociale medier har taget nettet med storm og de er GULD for dig som kunstner. Det er en stor Markedsførings-legeplads og jeg kan slet ikke forstå jeg til stadighed møder kunstnere der ikke vil være på Facebook fordi det er en tidsrøver ….. eller svært at finde ud af …..

Min egen online profil består af en Facebook profil (min private), en facebook side, en Pinterest profil, en Instagram profil og sidst men absolut ikke mindst en hjemmeside – derudover har jeg et nyhedsbrev og en blog hvor folk kan følge med i min gøren og laden Jeg er ikke lige god til at benytte alle delene, skal lige siges. Og jeg vil ikke anbefale at du starter med at åbne op for dem alle – for det er en al for stor mundfuld at holde ved lige i starten.

Facebook er for mig den allerstørste afsætningskanal – her skabes kontakten og selve salget finder som regel sted  IRL (in real life)

Rigtig mange virksomheder har kunstforeninger tilknyttet – de er interessante fordi de garanterer køb for et fast beløb når du hænger op hos dem. Det er dog forholdsvist svært at få foden indenfor, da der er virkelig mange om budet, så frem med fantasien og tænk i alternative baner for at kontakte dem ….

Jeg benytter mig også af etablerede messer, markeder og andre events hvor jeg ser en ide i at købe mig en plads, hvor jeg kan promoverer min kunst. Det koster en del penge og jeg ved på forhånd at jeg næppe sælger på stedet hvad standpladsen koster – men det er heller ikke det der er relevant for mig. Det relevante er hvor mange jeg kan få på min nyhedsbrevsliste og få udleveret et visitkort eller en flyer til ….. Jeg ‘sår frø til senere høst’ hver gang jeg gør noget 😉 Vigtigt ved disse messer er at det er også benhårdt arbejde, jeg sidder måske dårligt ned i 3 dage smiler, er på og byder alle jeg kan velkommen …. det er hårdt men hvem vil du helst selv handle med hende der er på og smilende eller hende der sidder og kigger på sin telefon og ikke er til at komme i kontakt med??

De store kunstmesser er dyre – men de er også virkelig vel besøgte af det publikum du gerne vil i kontakt med. Flere af de store messer har en præ-kvalifikation af deres deltagere og det betyder for dig at du ikke kommer derind for tidligt i din kunstkarriere.

Slutteligt er der gallerier – de er benhårde (de store af dem) for de har en helt klar holdning til hvad de vil sælge og hvad de kan bruge. Gallerierne arbejder som oftest på kommission og snupper op mod 50% af billedets værdi når det sælges. Mange jeg møder tænker umiddelbart at det er frækt eller dyrt – men helt ærligt, de gør et kæmpe stykke af ovennævnte arbejde for dig, så du kan koncentrere dig om det du helst vil – nemlig producere skønne ting 😉

Jeg besøgte Midtjyllands Kunstcenter i sidste uge og de opkøber kunst fra udvalgte kunstnere som de sælger videre – det er et meget interessant koncept og mit mål er at blive optaget i deres portefølje når jeg er helt klar til det.

Afslutningsvis vil jeg sige at der er en lang vej fra den første udstilling til du omsætter så meget at du kan leve af det – men med en målrettet indsats er det absolut muligt, jeg har jo selv gjort det 😉

Jeg deler af min erfaring i et forum der hedder Artists-Toolbox. Det er et Forum jeg opbygger i samarbejde med min veninde og kunstnerkollega Anitta Jonas. Vi har startet det fordi vi selv begge to har stået, der hvor du står og følt det hele vildt uoverskueligt. I dag lever vi begge af vores kunst jeg selv sælger rigtig godt af mine malerier og mine kurser her i landet, Anitta har haft stor succes i udlandet.

Er du blevet nysgerrig og vil du vide mere – eller endnu bedre være en del af Artists-Toolbox. Det koster kun kr. 99 pr måned at være med og for det får du adgang til en masse sparring, vidensdeling og ikke mindst “kolleger i samme båd”

Læs mere om Artists-Toolbox lige her
Male – det kan du sgu’ ikke ….

Male – det kan du sgu’ ikke ….

‘og jeg har undret mig over at du skriver du kan undervise i Powertex bare fordi du har været på et kursus. At undervise i billedkunst kræver godt nok noget erfaring og noget medfødt evne. Den evne har du ikke lige og ej måske nogensinde får – du maler altså set med vores øjne ikke særlig godt ….

BUM – den lå i min mail mandag aften i denne uge…. Tag den fru Højer, du kan ikke male…… der kan man bare se, det er jo ligesom det jeg lever af….. seriously???

Nu er jeg heldigvis ret tilfreds med det jeg går og laver, og jeg kan 100% stå inde for at min undervisning i Powertex ikke fejler det mindste. Jeg er certificeret underviser fra CreateArt i Slangerup og de henviser kunder til mig – det gjorde de jo nok ikke, hvis de mente min undervisning var for ringe. Nuvel mine malerier og tegninger kan ikke ramme alle, og det er heller ikke mit mål, kunst må gerne forundre, provokere og skille vandene …. det er jo i bund og grund det kunst kan …

Men hvorfor har et menneske en trang til at skrive en sådan mail til mig??? Og så ikke engang stå ved mailen med et navn?? Her undres jeg kraftigt. Det er ikke første gang et menneske, som formentlig ikke kender mig overhovedet sætter sig til tastaturet og kritiserer uforbeholdent det jeg går og laver …. Jeg kan som udgangspunkt godt tåle kritik, det er jo den måde, jeg bliver bedre, og jeg kan ud fra en god saglig kritik vælge at ændre fremgangsmåde, hvis det for mig giver mening – men usaglig kritik eller skal vi kalde det ‘svinen til’, det er altså besynderligt synes jeg.

Det er nok noget der er kommet sammen med vores brug af sociale medier – denne ‘gratis’ måde at svine andre mennesker til fra behagelig afstand og uden at kunne se modtagers reaktion. Jeg snakker meget med mine egne børn om sådanne hændelser, for jeg tænker, at det er dem der skal bære arven videre og opføre sig ordentligt i deres omgang med andre mennesker OGSÅ og måske især på de sociale medier. Jeg valgte også at skrive meget diplomatisk tilbage til vedkommende som havde brugt tid på at skrive sådan til mig i håb om at vedkommende fortrød sit indlæg bare en lille smule.

Måske burde jeg slet ikke give en sådan mail så meget som 5 minutter af min tid – for reelt set så står der jo ikke noget som helst jeg kan forholde mig til. Men tanken om at et andet menneske har brugt tid på at forfatte dette til mig via min hjemmeside har alligevel vækket et eller andet i mig. Vrede er det egentlig ikke, nok mere forundring……

Dette indlæg har jeg skrevet i håb om at nogle derude kan føle sig lidt ramt og droppe deres næste ‘sviner’ af en anden mere eller mindre fremmed person. Det er faktisk ret ufedt at sidde i den anden ende og modtage den slags. Hvordan ville du selv reagere? Jeg har altid lært at hvis jeg ikke har noget godt at sige så hold din mund …..

‘Seriously’ er også navnet på det værk jeg har malet og vedhæftet dette blog indlæg – ikke alle kan lide det, men det er vel heller ikke meningen 😉

Se flere af mine ‘dårlige’ værker den 12. februar 2017 kl. 14-17 hvor vi holder fælles fernisering i Kunsthuset Løvens Hule