Kunst i virksomheden

Lige før Jul var jeg igen en tur forbi Santander Consumer Bank med et maleri til deres kontorer. Jeg havde fået til opgave at male til en af chefernes kontor.

Jeg havde en samtale med Niels Linnetved omkring hvad han gerne ville have maleriet til at udtrykke og ordene var noget i denne stil:

Power
At vi tør brænde vores trofæer og skabe nye
Omstillingsparathed
Blue Ocean Strategies (at vi tør bevæge os ud hvor vi ikke har været før)

Det var ikke sådan at jeg gik hjem fra mødet med et færdigt maleri på nethinden som bare skulle ud på lærred – sådan foregår det sjældent inden i mit hoved. Jeg skal gerne lige tygge lidt på ordene og vende dem lidt rundt med forskellige symbolikker. Så det var heller ikke planlagt at maleriet skulle indeholde en løve – den kom ligesom bare 😉 Farverne, især den turkise og røde har jeg fra starten besluttet at benytte som en rød tråd i malerierne til dem, så farvevalget var egentlig ikke så svært.

Og da løven i den grad udtrykker den lidt kloge form for vildskab og power passede den egentlig perfekt. Den skulle være rolig og skabe overblik.

Da jeg var forbi og aflevere maleriet til Niels som skal have det hængende på sit kontor, blev jeg faktisk lidt rørt og meget stolt. Niels vidste ikke at maleriet skulle indeholde en løve, og han blev vist lidt overrumplet af ideen til en start, men snart begyndte alle historierne fra maleriet helt spontant at komme fra ham selv – og så vidste jeg at jeg havde ramt spot on med det maleri….

Nu har jeg lige fået en mail fra min kontaktperson hos Santander, der skriver at nu har hun også set maleriet og fuldstændig ligesom den Ferrari jeg har malet til dem blev hun draget ind i maleriet af løven og hans ro og årvågenhed …. Perfekt tilbagemelding.

Nu venter jeg så bare på at de skal bruge nogle flere malerier med masser af historie, sjæl og værdier fra Santander Consumer Bank

Skal din virksomhed også have masser af sjæl, værdier og historie på væggene? Så læs mere her

Kunst i virksomheden kan blive lige som du går og drømmer om