Nu brøler Løven altså lige i et blogindlæg baseret på de sidste par dages dialoger og tanker i mit hoved …. jeg er alene hjemme, så der er masser af tid til tanker.

Får jeg for lidt??

Min dejlige kæreste er godt nok taget på skiferie med sine børn, men det var nu ikke det, dine tanker nu henledes til, jeg mente med min titel … he he 😉

Jeg tænker på priser af min kunst … og så måske lidt ferie (her er jeg mega meget i underskud, men det må jeg råde bod på senere….. dog ikke for meget senere kan jeg godt mærke… men det er delvist en del af den debat, jeg super gerne vil tage op, for regningerne skal betales også ferien)

En debat der igen og igen fylder i Facebook grupper og rundt omkring, når jeg taler med andre kunstnere. Og der er ikke noget endegyldigt facit, fordi det er individuelt. En ting er dog sikkert – rigtig mange får for lidt ….. penge for det de går og laver 😉

Jeg har netop deltaget i en debat der gik på at en kunstner skulle male på en væg – en stor væg og projektet kunne hurtigt løbe op i en uges arbejde foran den væg, og flere mente, at det lød vildt dyrt for et vægmaleri, når prisen kom op på omkring 20.000 kr. – jeg er målløs for tjek lige regnskabet efter en gang:

Jo kr. 20.000 lyder da af meget sådan bare lige for et maleri, men:

Der er tale om min. 40 timers arbejde – det er en timeløn på kr. 500 (og jeg tror faktisk ikke kunstneren så regner med at den tankevirksomhed der sættes igang for at udføre værket skal koste noget eller en evt. skitse der også bruges tid på – men det er jo præcis det vi som kunstnere kan…. skal det bare være en serviceydelse for kunden??)

Nå men, så skal der betales skat og moms af beløbet – så er vi nede på omkring kr. 280 til kunstneren alt afhængig af fradrag mv. Og det er vel sådan set en meget god timeløn, hvis og såfremt kunstneren altså fik den timeløn på en lønseddel, med feriepenge, ferietillæg, og pension – men guess what? Det skal kunstneren selv betale…

Ud af de kr. 280 skal kunstneren sørge for materialer, administrationsomkostninger, husleje til evt. atelier, lys, vand og varme omk. til atelieret, forsikringer, sin videre markedsføring så nye opgaver kan lande i fremtiden og sidst men ikke mindst skal der være styr på regnskabet og et bogholderisystem skal indkøbes på den ene eller den anden måde….. Mange kunstnere vil her sige, jamen jeg arbejder jo hjemmefra, jeg har ikke et decideret atelier, og værelset står jo tomt alligevel – jo men huslejen mv. SKAL altså alligevel betales et sted fra!!!

Og til lønmodtageren der synes kr. 20.000 er dyrt for et så stort maleri – forestil dig lige, at du ud af din løn skal betale for markedsføring, så der kan komme nyt arbejde ind til dig, en mindre udgift til administration, “leje af skrivebord”, el, vand, varme, forsikring osv … den lader jeg lige stå lidt… det kaldes inddirekte omkostninger og kære kunstner dem er der altså en del af også selv om du arbejder hjemmefra 😉

For ikke at nævne den behagelige portion feriepenge og pensionopsparing der er en del af de fleste lønmodtageres lønpakke …. den står vi selv for helt på lige fod med alle andre selvstændige…. dette er ikke en klagesang, blot en konstatering af at kunstnere bliver nødt til at se på det kunstneriske virke som en forretning, så alle der køber kunst kan lære, at det ikke skal købes til samme pris som de kan få en kina produceret plakat rammet ind hos Idemøbler.

Sidstnævnte omkostninger er der ingen der overhovedet skeler til, fordi de fleste i landet her er lønmodtagere, og derfor ikke lige tænker over de mange omkostninger der er forbundet med den timeløn kunstneren tager og som de umiddelbart sammenligner med timelønnen på deres egen lønseddel. Jeg tror faktisk, at det mange gange er heri problemet består. Kunstneren der skal stille krav om en pris er heller ikke bevidst om, hvad det egentlig koster at lave et maleri…. udover de direkte omkostninger til materialer…..

Kunst er en passion, og jeg er med på at det svært at gøre op i timer, i selvsamme tråd på Facebook nævner en anden kunstner at kunst ikke kan gøres op i timer, fordi kunst er kunst og en kunstner jo næppe afleverer et værk han/hun ikke er tilfreds med selv. Sikke en gang pladder – ærekærhed og passion ændrer vel ikke på, at du som professionel kunstner bør kende din begrænsning og dermed også ved nogenlunde, hvor lang tid det tager dig at lave et værk. Fuldstændig ligesom en tømrer ikke kan tage højde for om hans projekt tager en uventet drejning og derfor må han bruge lidt flere timer end forventet ved tilbudsgivningen. Der skal vel også i en kunstners budget og prislægning være plads til at et værk tager lidt længere tid end ventet?

Vi kigger isoleret på tallene og regner ikke efter, hvad det faktisk reelt koster os som kunstnere at drive vores virksomhed – for vi HAR altså en virksomhed og alt hvad der hører til af ansvar og omkostninger i den forbindelse. Det har vi i det øjeblik vi udbyder vores ydelser til salg – punktum. Så kommer passionen og kærligheden for vores arbejde os til gode – for tænk engang at leve af den passion, men det kan altså ikke lade sig gøre, hvis du ikke er villig til at tage prisen for dine ting … (læs: også et lille opråb til mig selv for jeg slås også med den indre stemme ind imellem)

Pak ydmygheden væk. Kunst er en luksusvare – danskerne køber rask væk LaLA Berlin tørklæder til dem selv og deres unger for kr. 2.700 pr. stk – hvorfor skulle de så ikke være villige til at betale kr. 10.000 for et unikt værk til deres stue? Jeg siger det bare. Og når jeg lige laver den sammenligning tænker jeg, at mine malerier store som små har da en væsentlig højere værdi end et tørklæde tænker jeg …. så jeg skal måske også genoverveje min pris?? Får jeg for lidt?

Så kære kolleger – lad nu være med kun at regne med omkostningerne til materialer, når I giver pris på malerier. Vi bliver nødt til at stå sammen om at få den pris vi er værd så markedet ikke underbydes unødvendigt og konkurrencen bliver urimelig.