Familieportræt

“Tusinde tak for et godt og professionelt samarbejde omkring maleriet som min mand fik i kobberbryllupsgave. Han blev så glad og rørt over det og han ser hele tiden nye ting og symboler i det. Tusinde tak for din fortolkning af de ting jeg har sagt og ikke mindst tak for det smukke og helt igennem personlige maleri vi har fået ud af det”
Christine Karsberg, Solrød

Personlige Malerier

Personlige malerier er til dig der gerne vil have et helt unikt maleri på væggen som samtidig repræsenterer noget ganske særligt af din person eller fra dit liv.

Jeg maler ofte på bestilling, og jeg elsker den måde at arbejde på – det er nærmest som et samarbejde mellem mig og kunden, hvor jeg fører penslerne og får de skæve ideer til kundens helt personlige og unikke værk.

Gennem tiden har jeg malet og tegnet en del portrætter – og et personligt maleri bliver vel ikke mere personligt med end et portræt. Jeg kan godt lidt at bryde det figurative lidt ned så det ikke ligefrem bliver et foto men derimod får noget ganske andet liv og leg over sig. At male figurativt har været en lang rejse for mig og jeg har trænet i mange år for at kunne, derefter har jeg brugt en del tid på at finde mit eget udtryk og det ender altid med en meget vild og rustik baggrund som motiverne kan vokse ud af – jeg elsker den rå struktur til det fine og figurative.

Jeg har malet en del personlige historier – og kan også sagtens male din 😉

personlige malerier

Kan du lide min stil og går du med ønsker om at få lave et eller flere personlige malerier – så kontakt mig gerne

Du er også altid meget velkommen til at følge mig på Instagram  eller Facebook

Lise Højer
Atelier lisehojer.com (Kreativt Fitnesscenter)
Theilgaards Torv 9, 1. sal th
4600 Køge

Tlf. 2099 0317

 

Et udvalg af malerier malet på bestilling – Personlige malerier