Model af skulpturen i gips lavet af stukkatør Peter Funder

Skulpturen jeg har tegnet

Portrætmaleri

Det er med stor ydmyghed, men bestemt også med en enorm portion stolthed, at jeg skriver dette blog indlæg. Sikke en liga jeg der er havnet i og sikke en ære at få lov.

Her kan du læse hele min historie, om hvordan jeg som kunstner har fået lov at designe en skulptur, der skal rejses i Køge Havn i anledning af 75 året for jødernes flugt gennem Danmark til Sverige. Jeg er bysbarn og meget stolt af æren over at få denne chance, egentlig også lidt glad over at et sådan projekt gives til en lokal kunstner i stedet for altid at tilfalde de mere kendte.

For nogle måneder siden blev jeg kontaktet af Bruno Juul, næstformand for Hjemmeværnsforeningen og projektleder på skulpturen. Vi havde mødtes før i anden anledning, og jeg er så taknemmelig for, at jeg gennem alle disse år som selvstændig har brugt en del tid på at netværke i forskellige sammenhænge, for der er ingen tvivl om, at det giver pote i sådanne situationer.

Hjemmeværnsforeningen havde på daværende tidspunkt været igang med et stort projekt om at få rejst en skulptur i anledning af 75 året for Jødernes flugt ud gennem Køge. Bruno Juul der selv er historisk interesseret havde brugt en masse tid på research. Han havde fundet frem til at Køge rent faktisk lagde by til en stor mængde af de jøder der blev hjulpet til Sverige under 2. verdenskrig. Dette har der ikke været så særlig meget fokus på i historiebøgerne – altså at Køge By var behjælpelig, så ifølge Bruno var det nu på tide at få det markeret.

Da jeg mødte Bruno var projektet godt igang med Per Arnoldi som udøvende kunstner og designer af skulpturen. Helt oprindeligt fortalte Bruno mig, at det for mere en 3 år siden var tanken, at man ville spørge HKH Prins Henrik om at skabe skulpturen, men da Køge Kommune brugte ca. 2½ år af den budgetterede projekt tid på at sagsbehandle ansøgningen og give tilladelsen, var prinsens sygdom i mellemtiden blevet så fremskreden, at en formel henvendelse ikke længere var hensigtsmæssig.

Per Arnoldi var nu på sagen, men belært af erfaringen og med et tidspres fra stenhuggeren, der i sidste ende skulle hugge skulpturen ud, søgte hjemmeværnsforeningen en back up løsning, såfremt de ikke kunne rejse alle pengene til Per Arnoldi projektet.

Bruno spurgte nu lille bitte mig …..

Lise, vil du tegne et oplæg til skulpturen?

En pause i mit hoved opstod der for et kort øjeblik – jeg er jo ikke skulptør, og ikke vant til at arbejde kunstnerisk i skulpturer …. og jeg synes at fornemme lidt af et pres. Omvendt vidste jeg, at det kunne blive en once in a lifetime chance  ….. så ja selvfølgelig kunne jeg tegne og designe en skulptur til formålet.

Der sad jeg så ved mit tegnebord …. ydmyg, skrækslagen, nysgerrig, stolt og en lille smule kæk. Sandsynligheden for at mit design skulle i brug var jo forholdsvist lille, så jeg fandt modet og kastede mig ud i det.

Jeg skulle jo bare designe en “LILLE” skulptur på over 2 meter, der skulle sprænges og hugges ud i granit og rejses i byen…. sådan små 14 ton sten …. PYYYHHH lidt presset ….

Den opgave er godt nok langt væk fra de portrætter jeg normalt arbejder med, men det var også virkelig sjovt. Jeg fik lov at udfordre mig selv på en helt ny måde og benytte nogle at de tegnetekniker jeg ikke så ofte bruger i mine portrætter. Dette var en lidt mere fri kunstneriske opgave, og jeg nød det.

Her kan du se en af de første skitser til projektet:

 

 

 

 

 

 

 

 

Da jeg afleverede den færdige og rentegnede skitse til Bruno fik jeg besked om, at de nok næppe kom til at bruge min tegning, da pengene til Arnoldi projektet var kommet i hus. Jeg gav tegningerne videre, og i mit hoved var det projekt afsluttet og havde været en virkelig sjov erfaring for mig.

Få dage efter kom beskeden:

Lise, det bliver dit design vi løber med, Arnoldi projektet er faldet til jorden af tekniske årsager ….

Lille chok, verden stod stille …. og så kom den der følelse af, at det kan da ikke være min virkelighed kan det?? Men det var det …. og skulpturen er nu snart en realitet….

Netop i dag har jeg været ude og se nøjagtigt hvor skulpturen skal placeres, i bunden af Vestre Havnevej lige overfor det nu lukkede Slagter Stig …. og det bliver mere end fantastisk at se den færdig stå og trone ud mod havnen. Jeg har kuldegysninger over hele kroppen, synes det er for vildt at en kæmpe skulptur lille jeg har tegnet skal rejses, og jeg bliver spurgt om omgivelserne er gode og hvilken slags sten der skal lægges omkring skulpturen. I dag føler jeg mig vigtig … jeg har været med til at sætte mit præg på Køge By, og det er jeg piv stolt af … Jeg elsker Køge som er min barndomsby og et sted jeg altid vil have en stor kærlighed for – den kærlighed og tilknytning er ikke blevet mindre i dag.

Skulpturen befinder sig netop nu helt ude i Kina, hvor de indledende beskæringer finder sted – den skal afsløres officelt den 7. oktober 2018 kl. 14 – og alle mine læsere er hermed inviteret. Der skal helt sikkert nok komme meget mere info. Det bliver en festdag, og jeg kan næsten ikke vente.

Lise Højer Billedkunstner

Når jeg ikke tegner skulpturer er jeg billedkunstner og driver Kreativt Fitnesscenter på Theilgaards Torv 9 i den Hvide By. Her har jeg også mit atelier, hvor sommeren nu står for døren, og jeg drosler lidt ned for undervisningen for at kunne hellige mig nogle af mine egne kunstneriske projekter.

Jeg maler og tegner hovedsageligt portrætter, og denne sommer skal bruges til at skitse og udføre dele af en udstilling som jeg glæder mig til at præsentere på et senere tidspunkt, når den er færdig.

Der er åbent alle dag undtagen mandag og lørdag så du er velkommen til at kigge ind og se hvad huset er for noget.