Et stykke Danmarkshistorie

Som jeg har fået lov at bidrage til … sammen er vi stærkere

Jeg har tegnet skulpturen ‘Varme Hænder’ der står på Åhavnen i Køge. I den anledning har jeg også fået lavet et mindre oplag af skulpturen i Bronze.

Historierne fra 2. verdenskrig om den skrækindjagende jagt af jøder, kender de fleste. De frygtindgydende koncentrationslejre, og de mange dokumentarer skrevet og filmet omkring årene, hvor livet som jøde var rædselsfuldt. Historier jeg har læst med gru og som har efterladt mig med en følelse af meningsløshed.

Historierne fra dengang dækker Gudskelov også over historier, hvor helt almindelige mennesker hjalp andre mennesker flygte fra de grusomme oplevelser.

Helte … mennesker med stor næstekærlighed og hjerter af guld, de gjorde en forskel i verdenshistorien.

De kiggede i spejlet, lavede den lille ændring der skulle til for at trodse omverdenen stå sammen og hjælpe mennesker i nød. De var stærke sammen

Køge, min barndomsby, husede en række helte, der dengang hjalp jøder med at flygte. Helte der trodsede rædslerne og satte livet på spil for at hjælpe, hvor de kunne.

Teaterbygningen, hvor jeg har trådt min barndoms dansesko, husede flygtende jøder. Det er tankevækkende for mig der er vokset op i trygge rammer op gennem 80’erne. År efter år dansede vi vals på det samme gulv, hvor skræmte mennesker har søgt ly under 2. verdenskrig…. nærmest paradoksalt

Og det ville næsten være skammeligt, hvis jeg ikke kunne finde modet til at bruge mine evner til at hjælpe med at rejse et mindesmærke for de tapre mennesker.

Skulpturen

Jeg er så helt igennem stolt over at have bidraget til at skulpturen ‘Varme Hænder’ der rejses i anledning af 75-året for Køgeborgernes heltegerning. Hele historien rører mig dybt, og at jeg har fået lov at bruge mine evner til at levere designet og tegningerne der danner grundlag for skulpturen er en stor ære.

For mig fortæller skulpturen ikke alene om Køgenserne der hjalp flygtende jøder, men er også en mere nutidig påmindelse om at sammen er vi stærkere (hele mit motto i Det Kreative Fitnesscenter)

Tak til Hjemmeværnsforeningen for Køge og Omegn der har givet mig denne mulighed … sammen har vi været stærke

 

 

 

Limited Edition – Et stykke Danmarkshistorie

Varme hænder – Sammen er vi stærkere

Køb en af 25 eksemplarer, der bliver støbt i bronze

Netop nu er jeg igang med at få lavet en støbeform til bronze afstøbning af den oprindelige skulptur i mini udgave. Miniudgaven bliver støbt i bronze og sat på en granitfod. Alle 25 bronzeskulpturer signeres og nummereres.

Når der er er støbt 25 mini skulpturer smadres formen, og der laves IKKE flere.

Mini skulpturen bliver lavet i forholdet 1:10 således, at den bliver ca. 27 cm høj.

Reserver en skulptur

Forsalg af de kun 25 skulpturer er allerede startet.

Skulpturerne koster kr. 15.000 pr. stk. og sælges på kontrakt.

Ved reservation underskrives en kontrakt, og der erlægges kr. 7.500 svarende til 50% af prisen for skulpturen i bronze. Når kontrakten er underskrevet sættes støbningen i værk, og skulpturen leveres, så snart den er færdig.

De første skulpturer, der allerede er reserveret, forventes færdige omkring 7. oktober 2018.

Ved levering erlægges restbeløbet kr. 7.500.

Reserver din skulptur her

Sæt kryds her og udfyld formularen så kontakter jeg dig

5 + 12 =